Da Kong Shahriyar griber sin kone i utroskab hugger han hovedet af hende. Han fordømmer kærligheden, og hver nat ligger han med en ny kvinde for ved daggry at tage livet af hende. For at redde sine medsøstre tilbyder pigen Sheherazade at gifte sig med kongen og hver daggry formår hun med sin fortællekunst at købe sig et døgn mere.

Væk er snabelskoene, mavedanserinderne, slangetæmmerne og al det andet orientalske tingeltangel, vi traditionelt forbinder med 1001 Nat. Tilbage står en ung kvinde der taler for sit liv. Fortællingen er hendes våben og det er den hun bruger til at helbrede Kongen for hans kvindehad.

Historie efter historie bibringer hun ham et mere nuanceret syn på kvindekønnet. Kvinder er mennesker på godt og ondt; bedrageriske, kloge, opofrende, elskende og liderlige. Der er ikke to der er ens, fortæller Sheherazade, mens hun tegner et billede af et fredeligt Mellemøsten. Hvis der er nogen der dør her er det ikke i kampen for et helligt kalifat men på kærlighedens slagmark.