”Pause... pause, det var det han sagde – lige efter han havde sagt det, pause, ordet pause, blev jeg sindssyg og kom på hospitalet.” Efter tredive års ægteskab er ordet pause nok til at forvandle Mia til en galning. Pausen er fransk med glat, mørkebrunt hår og bemærkelsesværdige bryster.

For at få det hele på afstand beslutter Mia sig for at tage hjem til sin fødeby, hvor den lokale kunstskole ansætter hende til at afholde et skrivekursus for teenagepiger. Sommeren over færdes Mia i et mandeforladt univers, delt mellem gruppen af unge hormon- og intrigespændte piger på skrivekurset, hendes gamle mor og dennes veninder – de beskyttede boligers elite – og den unge småbørnsmor på den anden side af hækken. Kvinder på alle livsstadier, på tærskelen til, midt i og dem der er ved at være færdige med det hele. Og mændene? De dukker op overalt og kaster i deres fravær skygger ind over kvindernes liv.